nyhedsbrev storbørnsgruppen uge 4
Det var nogle glade og forventningsfulde børn der mandag morgen drog afsted til Værløse.
Ugen bød på mange oplevelser og erfaringer. Den første udfordring var at vi fik lavet en regel om, at hvis vi skulle arbejde indendørs om formiddagen, så var der 5 min. motionsløb udenfor. På skift får de lov at vælge motionsformen, vi har lavet gadedrenge hop og løbet 3 gange rundt om hytten oppe ved græsplænen. Vi har skrevet navne og lamineret arket til brug for f. eks. rygsæk og vanddunk. De har fået en skuffe hvor de lægger de ting der bliver lavet / tegnet, samt en mappe med opgaver de kan lave hvis de har lyst i løbet af perioden. Vi læser historie og ligenu læser vi en sjov historie om kroppen, hvor vi gør en del ud af at snakke om ros, at når man bliver rost varmer det i hjertet, men når man gør noget der forkert giver det knuder i maven.
De er også gået igang med fodboldtræningen, vi skal jo spille turnering mod 3 andre inst. i april, men alt det kommer I til at høre nærmere om. Børnene har givet os en masse ønsker til hvad de kunne tænke sig at lave i storbøærnsgruppen, og dem regner vi med at opfylde løbende. Torsdag var vi på tur med rygsækkene til hytterne, efter deres ønske, vi havde en dejlig tur og vejret var med os. De fik klatret rundt i de store stammer og spist maden rundt om på græsset eller i hytterne. Vi fik også snuset lidt rundt for at finde tegn på forår eller dyrespor.
Fredag var den store festdag hvor vi skulle sove deroppe. De havde sådan glædet sig og dagen bød på tur til legeplads hvor Lone K lavede bål, skære frugt ud til frugtsalat, finde tasker og sovepose for at indrette en dejlig soveplads, lege med lommelygter i hele huset, være på skattejagt, spise burger, danse disco, lege stoledans med sig selv og bamserne, og meget, meget mere. Det var nogle trætte børn der faldt omkuld kl. ca. 23.00. En dejlig afslutning på en god uge.
